Hvem kan deltage? Turene er for alle - børn, voksne, lokale og turister. Det fremgår af turbeskrivelsen, hvilke målgrupper turen henvender sig til, f.eks. kørestolsbrugere, gangbesværede, familier med børn, mv.
Hvor langt skal man gå? Gåturene er normalt 2-5 km og tager som regel 2-3 timer. Under årets Vandrefestival i august og september tilbydes længere vandreture på 10-15 km og varieret sværhedsgrad, hvilket fremgår af de enkelte turbeskrivelser.
Skal jeg tilmelde mig før turen, og hvad koster det? Det kræver som regel ikke tilmelding at deltage, og som oftest er turene gratis, medmindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte tur.
Skal jeg have noget med på turen? Godt fodtøj og påklædning alt efter årstid og vejrudsigt. Alle ture gennemføres uanset vejret, med mindre andet er nævnt i turbeskrivelsen. Vi drikker tit en kop kaffe under eller efter turen - så medbring gerne kaffe/the og madpakke.
Kan min hund også være med? I mange tilfælde kan den ikke, så ring til turlederen for en sikkerheds skyld og hør nærmere.
Egnet for kørestol eller barnevogn? Det fremgår af beskrivelsen af den enkelte tur, hvis turen er egnet for kørestol eller barnevogn. Er du i tvivl, kontakt venligst turlederen.
Er der adgang til toilet? Det vil fremgå af turbeskrivelsen, om der er adgang til toilet. Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte turlederen eller arrangøren.
Vi er 15-20 mennesker - skal vi bare møde op? Nej, ring til turlederen i forvejen. Måske kan der anvises nogle andre muligheder.
Hvor kan jeg få mere at vide? Ring eller mail til turleder eller arrangør.
Idéer? Har du idéer til nye arrangementer, eller vil du gerne på listen over turledere, er du velkommen til at kontakte: naturvejleder Elise Steen Hvelplund, Natursekretariatet, Vordingborg Kommune.
Land- og Miljøsekretariatet: Elise Steen Hvelplund, Vordingborg Kommune, 55 36 25 06 - e-mail: eshv@vordingborg.dk |