Aftentur på Hundevæng Overdrev med tusindvis af orkidéer.
Dato
Onsdag den 11. juni 2025
Tidspunkt
19:00 - 21.00
Beskrivelse
Stemningsfuldt aftentur på kanten af Møns Klint. Medbring aftenkaffen eller andet godt til en pause undervejs. Og gerne noget at sidde på i det aftenvåde græs. Guide: HC Gravesen.. Hundevæng Overdrev er en helt fantastisk historie om et areal, der for godt 30 år siden var opdyrket landbrugsareal, og som har udviklet sig til et sandt orgie af vilde blomster. Blandt dem er der mange orkidéer, særligt er der tusindvis af skovgøgelilje. Når vi kommer om aftenen, kan vi måske være heldige at fornemme den duft, som skovgøgeliljen udsender for at lokke insekter til blomsterne.
Der er så sandelig meget andet at opleve her. Græssende dyr, fugle, insekter og storslåede udsigter er også på menuen på denne tur. Det vil du ikke gå glip af !
Vel mødt til en smuk aftentur !
Turen er arrangeret af GeoCenter Møns Klint i samarbejde med Naturstyrelsen Storstrøm.